Den Hemmelige Have

Af Bente Scavenius

Førsteindtrykket af Maria Dubins Hemmelige Have er rum, farver, lys og lyd. I samarbejde med blandt andre komponisten Frederik Magle har Maria Dubin skabt værket Den hemmelige Have som en totalinstallation til Afsnittet for Stråleterapi på Rigshospitalet. Allerede ved afsnittets indgang anslås havetemaet med Vinterrose kvartet, som byder velkommen med fire ekspressive og spontant malede blomstermalerier printet på glas, der tilsammen skaber en atmosfære af skønhed og harmoni. Farvespillet fra blomsterne går igen i trapperummet, der fører ned i kælderen til selve Afsnittet for Stråleterapi.

Omgivet af lysende grønne, gule og blå farver på vægge såvel som på trin skrider man ned ad en vindeltrappe, der forneden danner en krans omkring en vinterrose i fuldt flor, der er nedfældet i gulvet. For foden af vindeltrappen er der indrettet et lille venteværelse med grønt belagt gulv, to 1950’er polstrede lænestole med grønt betræk, som det rent umiddelbart føles rart at slå sig ned i. Ikke mindst fordi komponisten Frederik Magle har skabt et stykke musik, som fylder rummet med en behagelig stemning.

På samme måde som det rislende vand i en romantisk have danner en form for underlægningsmusik, på samme måde skabes en stemning af ro ved at lytte til Frederik Magles komposition, der for en stund kan lade tankerne flyve. Fra de behagelige stole er det muligt ikke blot at lytte til musikken for at stemme sindet, men det er også at se den meget sanselige film Kvinde i rødt – Den hemmelige Have, som er projekteret op på væggen. Det er en smuk film, der former sig som en collage over såvel havemotivet som musikken.

Gennem hele sin totalinstallation har Maria Dubin brugt farven grøn til at anslå det havetema, der strækker sig ud over stedets mange kvadratmeter. Rent symbolsk er den grønne farve håbets farve, og det har den altid været lige siden antikkens dage. For grækerne og romerne symboliserer de stedsegrønne planter så som cypres, myrte, efeu og laurbær simpelthen det evige liv. Ordet grøn er af samme oprindelse som ordet at gro, så det betyder det groende, det levende, grøde, ja, alt liv. Tillige symboliserer den grønne farve tøbrud, forår, vegetation og dermed al tings fornyelse. Hvor der er liv, er der håb hedder det i ordsproget, derfor må grønt mere end noget været håbets farve.

At grønt er forårets farve, har også ført til, at farven forbindes med fornyelse og med alt det, der gror og dermed med haven og de spirende vækster. Og sådan har også Maria Dubin forestillet sig, at hendes udsmykning skal sanses og fortolkes. Alene at træde på det grønne linoleumsgulv, der er lagt ud over store dele af hele Afsnittet for Stråleterapi, føles som at gå på en frisk, grøn græsplæne. Illusionen om en have understreges tillige med udsmykningen af væggene i gangen til venstre, hvor der hænger ti små papirværker i basrelief med titlen Den Spanske Have. Og lige overfor for dem hænger desuden modellen til vinterosen fra gulvudsmykningen i trapperummet. Nærmest receptionen ses dertil fire oliemalerier, som ligeledes har vinterosen som motiv. I det tilstødende venterum omgivet af søjler er fire tekstilmalerier med titlen Tactile Metamorphosis placeret.
Allernederst i venterummet er indrettet et hvilerum i et koloristisk fint afstemt univers med vægge i sart violblåt med en sol, der lyser fra væggen og med en blå cirkel lagt ned i det grønne gulv, som er belyst som om, det var en skovsø. Rummet er møbleret med ombetrukket, grønne lænestole, der står op ad en varm gul, belyst glasvæg. Hver stol er omringet af en høj paravane, der som et intimt, afskærmende rum beskytter den, som ikke ønsker at blive forstyrret. Indersiden af paravanen er udskåret i linoleum i en skala af grønne, blå og røde farver. Paravanerne er flytbare, så de kan stilles, hvor i venterummet, der måtte være behov for dem. I al sin enkelhed, så kan Maria Dubins paravaner tolkes som små hemmelige, lukkede haver, hvor der for den enkelte er plads til fordybelse og koncentration.

Men det, der først og fremmest giver indtryk af et haveanlæg, er den søjlerække, der som en mindre allé løber ned gennem det store venterum. Søjlerne er spartlet med en grøn kvartsmaling, der er specielt fremstillet i flere farver og belyst irregulært for give indtryk af, at det er rene natur. Førsteindtrykket af den grønne søjlegang, der opdeler rummet, giver strakt associationer til et spansk haveanlæg med hække og alleer. Her tænkes især på den mauriske have Generalife, der ligger i tilknytning til Alhambra i Andalusien. Netop Generalife er anlagt med serier af store og små haverum, der adskilles af grønne hække. Med lyde fra rislende vand i kanaler og fontæner og med lys og dufte er denne spanske have en ren lise for sjælen. Intet under, at det netop er den spanske have, der har inspireret Maria Dubin til Den hemmelige Have, der i hele sin iscenesættelse skaber en stemning af ro og harmoni.