SAWO MALERIERNE

The School Paintings

(Text in Danish)

Første gang jeg malede, mens publikum kiggede på, var i 2005 på Zoologisk Museum i København, og det var yderst grænseoverskridende. For hidtil havde jeg kun malet i mit atelier, alene og i stilhed.
Forinden havde jeg gået på museet i lang tid og tegnet knoglerne i montrerne. Jeg så mig varm på hvalskeletterne. Jeg kunne tænke mig ikke blot at tegne dem men at male dem i olie - og i fuld størrelse.
Jeg fik overbevist museet om, at projektet var vigtigt. Og en forårsdag stod jeg over for to, kæmpestore lærreder i hval­salen på museet. Netop denne dag var der mange besø­gende, og jeg havde svedige hænder og bankende hjerte. Mit hjerte hamrede så hårdt, at jeg var overbevist om, at alle kunne høre det.
Flere og flere skoleklasser kom til. Jeg var paralyseret og overvejede, hvad det var jeg havde fundet på. Børnene stod med armene over kors, indtil en lille dreng til sidst spurgte: "Sig mig en gang, skal du slet ikke male?"
Nogle gange skal man lige have et stikord. Jeg begyndte at male. Og så malede jeg og malede og malede og oplevede at være i en stærk energi. Når jeg var aller mest koncentre­ret, var der aldrig nogen, der forstyrrede mig. Men når jeg trådte ud af min koncentrerede tilstand og gav mig til at observere mit arbejde, kom folk op til mig og spurgte til det. Til min store overraskelse kunne jeg godt være til stede i to ting: mit maleri og menneskene omkring mig.
Flere besøgende kom hver dag for at følge med i processen. En af dem, Lotte Endsleff, kom og præsenterede sig, fortalte hun var biolog og arbejdede på museet, og hvordan jeg i øvrigt havde det med svampe ? Jeg var blevet spurgt om mange ting, men ikke lige det. Jeg svarede venligt at "jo tak, jeg havde det udmærket med svampe". "Om jeg var klar over, at det var Svampeforeningens Fremmes 100 års jubi­læum snart?" spurgte hun videre. Det lå ikke lige inden for min paratviden, så jeg måtte indrømme, at jeg ikke vidste det. Men det kom jeg til, for de næste malerier, jeg malede, var i et telt i Botanisk Have i København .
Lotte havde flere overraskelser. Hun mente, at vi skulle tage til Aalborg Zoo. Det gjorde vi på en meget kold vinterdag og blev mødt af Susanne Solskov og Morten Smetana. De tog os rundt på en byggeplads af frossen jord, som skulle blive til en afrikansk savanne. Midt på savannen ville de gerne, at jeg skulle stå og male afrikanske dyr. Flemming Christensen, direktør og ejer af Sawo Fonden, forudbestilte to af maleri­erne, som han ville forære skoler i Rebild. Aalborg Kommune bestilte det tredje, og aftalen kom i hus. Da den frosne byg­geplads var blevet til en afrikansk savanne i dansk sommer­vejr, stod jeg og malede afrikanske dyr ..
Det blev begyndelsen til et yderst givtigt samarbejde med Sawo Fonden. Nu ti år senere har hver skole i Rebild Kommune et af mine malerier. Alle doneret af Sawo Fonden. De fleste af malerierne har jeg malet i åbent atelier på skolerne.
Det er første gang, at alle malerierne er samlet et sted, og jeg glæder mig utroligt meget til det. Jeg har lært meget undervejs, samtidig er det også vigtigt at komme tilbage til mit atelier i perioder, hvor, jt<g kan eksperimentere, kassere, fordybe og koncentrere mig fuldt ud.
En stor tak til Flemming Christensen, der som jeg har lyst til at plante spiren til nysgerrighed og åbenhed, til at bringe kunst ud i alle hjørner af vores land.